Hvorfor Afghanistan..? – why not!

Dette spørgsmål er jeg oftest blevet stillet, af både fagkollegaer og ikke fagfolk, hvorfor jeg har været derude, og sigter på at komme af sted igen.

Årsagen skyldes flere faglige grunde. Det kan lyde kynisk, men det er yderst fascinerende at opleve mennesket primitivt og til tider som et andet rovdyr, set fra en kulturhistorisk synsvinkel. Når der opstår katastrofer (naturlige, orkaner, jordrystelser og lignende, samt krige) i et hvilket som helst samfund, eksistere ikke længere systemer orden forsvinder, som vi har set i de sidste mange uger fra Haiti. Tilsvarende situation har, kunne ses i Afghanistan, med deres kulturhistoriske genstande. Undertegnede har tidligere, arbejdet med stjålne kulturgenstande fra Centralasien.

Det er velkendt, at vikingerne færdedes iblandt mange forskellige folkeslag og religioner. Således er det skam også muligt at finde genstande, der stammer fra Afghanistan. De danske vikinger har næppe været i Afghanistan. Det er nok snarere de svenske vikinger, som har klaret de økonomiske forbindelser med centralasiatiske købmænd via de russiske sletter eller floder.
Jeg vil her give jer nogle bud på kulturhistoriske levn, som I selv kan betragte og studere detaljerne på den enkelte genstand – objekt. Fra vikingetiden består den største mængde af genstandsgruppe fra Afghanistan, nemlig mønter, her i Norden. Derfor vil det være naturligt at fremhæve en kufisk dirhem, som befinder sig på Nationalmuseet. I Danmarks Oldtidsudstillingen ses Terslevsfundet (nedlagt efter 943) udstillet. Kigger I nærmere på et af smykkevedhængene, vil I ane en mønt i et af smykkerne.

Et smykkevedhæng med øsken i sølv. Smykket har været i stykker i vikingetiden. Ved reparationen brugte man en kufisk dirhem, da det nok har været det nærmeste sølv indenfor rækkevidde. Mønten er en samanide mønt præget i Andarab (Afghanistan) under Emiren Nasr II, i år 911/12. Smykket stammer fra Danmarks største vikingetidsskat, Terslevsfundet, nord for Haslev, Sjælland. The pendant has a silver loop. At a certain time it was broken and the owner had it repaired by the means of the nearest available piece of silver, a Kufic dirhem. The dirhem is from the Samanid dynasty, struck at Andarab (Afghanistan) under the Emir Nasr II, in the year 911/12. The ornament was found in the greatest Viking silver hoard from Denmark, the Terslev hoard, found north of Haslev, Sealand. Foto: John Lee, Nationalmuseet.

Møntens oprindelse er i moderne sammenhænge, det sydvestlige område i Afghanistan, som i dag er under kontrol af Talaban. Smykkevedhænget nævnes i publikation Aarbøger for nordiske Oldkyndighed og…1912, dog blev mønten først ordentligt bestemt i 2006, i forbindelse med nedpakningen af Oldtidsudstillingen. Balladen omkring Terslevfundet kan I læse i Nationalmuseets Arbejdsmark 2007.

Forsætter I jeres besøg på Nationalmuseet, videre op til Middelalder og Renæssance udstillingen, og nærstudere I montren, hvori Roskilde og Dagmar korsene befinder sig i. I samme montre, hvori korsene ligger, ses der en lille sølv skål fra Haraldborgs skatten (er nedlagt efter 1132/33).

Skålen, har enten fungeret som en overdel eller underdel af en beholder. Selv dekorationerne minder meget om den sassanidiske stil, altså persisk. I 2004 viste jeg billedet her, for mine iranske kollegaer på Nationalmuseet i Teheran. Alle var enige om, at skålen var sassanidiske, men var muligvis produceret i den østlige del af riget, altså Tadsjikistan, Turkmenistan eller Afghanistan. The Silver bowl from the Haraldborg hoard, has either worked as a top or lower part of a container. The decorations on the bowl look very much as Sassanian style, which means Persian. In 2004, I showed my Iranian colleagues at the National Museum in Tehran these same pictures. All agreeing that the Silver bowl was Sassanian, but may have been produced in the Eastern part of the Empire, which could be Tajikistan, Turkmenistan or Afghanistan. Foto: Nadia Haupt

Selvom Haraldborgskatten blev fundet i 1854, har ingen endnu lavet komparative studier af andre sassanidiske sølvskåle, i forhold til skålen fra Haralborgskatten, så vidt jeg er orienteret.

Afghansk kulturhistoriske levn stopper ikke ved vikingetiden, set med danske øjne, men forsætter videre op til middelalderen, som I kan se ude i de danske romanske stenkirker, blandt andet Sæby kirke.

Billedet til venstre, er et lille udsnit af kalkmaleriet fra Sæby kirke, Vestsjælland. Den blå farve, hvoraf der nu kun findes spor, er efter alt at dømme ultramarin (lapis lazuli), som kommer fra Afghanistan. Billedet til højre, viser et lille udsnit fra et af klippehulernes flotte fresko motiver fra Bamiyan dalen (Afghanistan). Ligeledes har man benyttede den stærke blå farve (lapis lazuli). The picture on the left side shows a little part of the fresco painting from Saeby church, West Sealand (DK). The blue colour is probably made of ultramarine, which also is called lapis lazuli, and comes from Afghanistan. The picture on the right side, shows a little part of those few frescoes from the caves in the Bamiyan Valley, Afghanistan. Likewise the strong blue colour is used as well, lapis lazuli. Foto: Larsen, Nationalmuseet. Nadia Haupt

Hvor mange romanske kirker i Danmark der endnu har bevaret den flotte blå farve, har jeg ingen anelser om. Jeg kan kun anbefale jer, at læse videre i Ulla Haastrups publikation fra 1986, bind 1 om de danske kalkmalerier.

Den sidste ting jeg vil nævne for jer, kan I ikke se her i Danmark, men derimod i Stockholm, på Historiska Museum, svarende til Nationalmuseet i København. Den yndige og lille genstand I skal se, befinder sig i vikingetidsudstillingen.

Buddha figuren fra Helgö i bronze, er yderst yndig idet figuren er siddende på en dobbelt lotus-skal. Dens totale vægt er på 133,5 gr. Højen 84 millimeter dens bredden 64 millimeter. The Helgö (Sweden, found in 1956) Buddha cast in bronze, is very delightful sitting on double-lotus scale. The total weight is 133,5g and the height is 84mm and the width is 64mm. Foto: Historiska Museum

Den seneste artikel om Helgö buddha figuren, er nok Bo Gyllensvärd (†) fra Excavatins at Helgö XVI, 2004. Her argumenter Gyllensvärd for, at oprindelsen for denne buddha figur må have sin proveniens fra Swat dalen/Valley (Pakistan). Med andre ord, en bred definition, idet Swat dalen stilistisk indbefatter Nordindien og det sydlige Afghanistan, hvilket ikke er usandsynligt, sammenlignet med de andre genstande fra Afghanistan, som findes her i Norden.

Dette var et lille udsnit, af hvad der eksisterer her i Skandinavien fra Afghanistan. Til dem af jer, som skal til Afghanistan i den kommende fremtid, vil jeg lige minde jer om, at der findes et lille stykke dansk kulturhistorie derude!

Besøg den britiske kirkegård eller europæiske kirkegård i Kabul, her ligger Henning Haslund-Christensen (1896-1948) begravet. Det var under den 3. Danske Centralasiatiske Ekspedition (1947-49), at Haslund-Christensen omkom, og derfor ligger i Kabul. Should you have the chance to be in Afghanistan, then, go to the British cemetery in Kabul, here will you find the grave of the Danish explorer and ethnographer Henning Haslund-Christensen (1896-1948). It was during the Third Danish Expedition to Central Asia (1947-49) that Haslund-Christensen died in Kabul. Foto: Nadia Haupt

Set ude fra Nationalmuseets betragtning har Haslund-Christensen været en de største etnografiske indsamlere på det centralasiatiske område, som også forsat præger den permanente udstilling.
Christel Braae antropolog og projektforsker ved Nationalmuseet, arbejder på et bogværk om museets mongolske genstande, der blev indsamlet under de to ekspeditioner i 1930’erne af Haslund-Christensen.