Posted by: salamviking | 21. april 2010

Møntbrug – fra vikingetid til vendertogter, i Danmark fra ca. 1020 -1250

Lokalet er på nu!

Dagens indlæg er en lille smule forlængelse af indlægget Kufisk Nørd, hvor jeg nævnte, at man ikke kan snakke om en reel national monetarisering her i Danmark, under vikingetiden.  Mit argument tag udgangspunktet i de kufiske mønter, men jeg er ikke ene om denne holdning, vedrørende om monetarisering i Danmark.

ONSDAG d. 5. maj, holder Gitte Tarnow Ingvardson foredrag, hvor emmet er den økonomiske udvikling i Danmark fra ca. 1020 -1250. Foredraget sker i forbindelse med at Gitte Tarnow Ingvardson udsender en bog i slutning af maj eller midten juni 2010. Foredraget taget udgangspunkt i bogens indhold, idet titlen er: Møntbrug – fra vikingetid til vendertogter.

Abstrakt

Igennem de ca. 250 år, der behandles i bogen, var de økonomiske forhold præget af et ungt selvstændigt møntvæsen og en begyndende nationalstatsdannelse.  Møntvæsnet skiftede fra vikingetidens vægt- og naturalieøkonomi til udbredt brug af kongens mønt. Det var ikke en nem eller jævn proces. Et væld af forskellige aktører og begivenheder, som krige, afgifter, nye landbrugsmetoder, stærke biskopper og nye skibstyper, påvirkede udviklingen. Periodens få skriftlige kilder handler udelukkende om den sociale elites brug af penge. Ved at behandle møntfund ud fra en arkæologisk metode kommer historien til at omfatte alle samfundets sociale lag. Dermed belyses forskellen i møntbrug set over tid og inden for forskellige befolkningsgrupper, fx by- kontra landbefolkningen eller bondestanden kontra håndværkerne.
I bogen behandles alle møntfund fra Sjælland, Lolland og Falster. Det er dermed det første regionale studie, hvor danske møntfund gennem knap 250 år tolkes i både lokalt, nationalt og internationalt perspektiv.

Foredragets arrangører er Dansk Numismatisk Forening, og starter kl. 19.00. Lokalet: Bethesda, Rømersgade 13, 1362 København K.

På sin mark i Kirke Værløse ved København fandt landmand Peder Rasmussen i 1929 en lerkrukke med ca. 340 mønter. Skatten er nedlagt omkring 1065-70 i den sidste del af Svend Estridsens regeringstid. Svend Estridsens mønter er talrigt repræsenterede med 242 stk., men der er også en del engelske og især tyske mønter. De danske mønter er placeret øverst i billedet, mens den mindre andel af udenlandske mønter er placeret nederst. Foto: John Lee

 

 Today’s contribution considers the question about the appearance of national monetarism in Denmark as previously touch upon in the article Kufic Nerd.

Wednesday the 5th of May, Gitte Tarnow will be giving a lecture about the economic development in Denmark from year 1020-1250. The lecture is held in the connection with the publication of Gitte Tarnow Ingvardson’s book; From Viking raids to Wends. The book well be public in Danish, is expected to be published in the end of May or mid June 2010.

Advertisements

Responses

  1. Det lyder jo spændende.
    Nu ved jeg godt, at fundene af karolingiske mønter fra Havsmarken på Ærø er ca. 200 år ældre end den her nævnte periode, men det kunne jo være interessant at vide, om de bliver nævnt i denne forbindelse. Hvis jeg forstår det ret, giver fundet af de mange selvstændigt tabte karolingiske denarer, anledning til spekulationer om, hvorvidt naturalie- / brudsølvsøkonomien kan have fungeret sideløbende med en accept af en sydfrakommende valuta allerede i den første halvdel af 800-årene. Det kan du måske berette om efterfølgende?

    • Kære Steen, du har fuldstændig ret: Havsmarken er et meget spændende fund, der sætter spørgsmålstegn ved nogle af de gængse opfattelser af hvordan karolingermønterne indgik i den danske cirkulation. Personligt mener jeg dog, at man må være forsigtig med at drage for vidtrækkende konklusioner ud fra et enkelt fundsted. En af mine pointer i foredraget er netop at mængden af fund er afgørende for hvilke konklusioner vi kan drage. – Og jeg må desværre skuffe dig og sige at karolingermønterne ikke vil blive inddraget i foredraget,- på godt nutidsdansk så ligger den periode uden for mine spidskompetencer. Håber alligevel at se dig. Mvh Gitte Ingvardson

  2. Kære Steen, jeg skal ikke kunne sige om Gitte nævner dem eller ej. Men sandsynligheden er nok lille. Har du læst Jens Christian Moesgaards artikel i Skalk, fra 2004, nr. 6. Her anser han de karolingiske mønter, som en slags døbes-mønt i anvendelse i den danske vikingetid. Jeg mener, at han stadigvæk tolker dette om de karolingiske mønter, trods at antallet er voksende, de ikke været del af brudsølvøkonomien. Til dit andet spørgsmål angående naturalie- / brudsølvsøkonomien vil jeg måske senere komme ind på dette.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: