Posted by: salamviking | 27. november 2009

Kufisk nørd

Indlægget her, vil give et bud på, den faglige betegnelse for de mere end godt 90.000 eksotiske sølv mønter, fundet i Skandinavien.

Starter vi først med selv ordet ”kufisk”, så er det betegnelsen for den flotte skriftform, med kraftige geometriske linjer, som blandt andet anvendes i Koranen. Skriften opstod i byen Kufa, som ligger ved Eufrat floden i det sydlige Irak.

I slutningen af 600-tallet blev der under den umayyadiske kalif Àbd al-Malik (685-705) udviklet et nyt møntsystem, som spredte sig til hele Mellemøsten og til Centralasien, hvor disse mønter blev dekoreret med denne skriftform. Derudover var mønterne med et utal af informationer. Dette kendes ikke i samme målestok, på datidens vikingetidsmønter.

Fire meget forskellige kufiske mønter, fundet i Danmark. Ofteste er mønterne meget fragmenteret når de bliver fundet. Den hele samanide mønt har en vægt på 2,87 gr. (fra Over Randlev, Jylland) mens det mindste stykke har en vægt på 0,53 gr. (Pæregård II, Bornholm). Foto: John Lee, Nationalmuseet.

Hvorfor kan betegnelserne ” Arabiske eller Islamiske” ikke anvendes på disse mønter?

Det er fuldstændigt korrekt, at størstedelen af mønterne er præget eller stemplet med det arabiske skriftsprog.

MEN, ofte bliver ordet “Arabiske mønter” associeret med antagelsen at mønterne kun stammer fra Mellemøsten, af mange ikke fagfolk. Dette er ikke korrekt.
Ser man på de fundne mønter i Skandinavien, så kommer over 70% af mønterne hovedsageligt fra Centralasien, samt Iran og Irak (befolkning her er arabere). Befolkningen fra Centralasien og Iran taler ikke eller benævnes ikke som araber.

En imiteret dinar (guldmønt) fra Vejrmøllegård, Bornholm. Enhver kan se, at inskriptionen ikke er kufisk, men man har forsøgt, at efterligne. Imitation of a Kufic gold coin, a dinar, from Vejrmøllegård, Bornholm found in 2001. The people who made the die for this imitation were unable to read Arabic. The model must have been a Spanish Umayyad coin, and it was probably struck in the Carolingian Kingdom according to Lutz Ilisch. Foto: Helle Horsnæs, Nationalmuseet

Guldmønten fra Vejrmøllegård på Bornholm blev fundet i 2001. Enhver kan se, at de som præget mønten, ikke har været i stand til at læse eller skrive arabisk. Gert Rispling var den første til at bestemme mønten, og han antog, at det var khazarerne, som havde præget mønten med et forlæg af de abbasidiske guld/dinar mønter. I de senere år har Lutz Ilisch analyseret mønten, og kommet med en ny antagelse, at det skulle være karolingerne som havde præget den, med et forlæg af en spansk umayyademønt. Men uanset om det var khazerne eller personer fra det karolingiske rige, som præget mønten, så var de ikke muslimer.
Derfor er det misvisende at klassificere mønterne som islamiske.

Det kan virke overraskende at finde kufiske mønter på dansk jord, men forklaringen ligger i vikingetidens økonomiske og politiske situation. I 900-tallets Danmark var der endnu ikke et nationalt møntvæsen, som havde fælles gennemslagskraft. Hvornår der præcist blev tale om en reel national monetarisering her i Danmark, vil jeg ikke berøre, da andre beskæftiger sig med dette, nemlig venner og kollegaer. For eksempel, kan I læse Gitte Tarnow Ingvardsons artikler: Nationalmuseets Arbejdsmark, 2008:203-218 eller Glimt fra en anden verden, 2009:85-91

Her til sidst er der en lille sød sidebemærkning. På den anden side af Øresund, i Sverige, kan man læse følgende i den Svenska Akademiens Ordbok (SAOB), om ordet kufisk. Johan Landgren har været sød at afskrive fra SAOB, med følgende ord: I vissa kretsar, vard., skämts. Besynnerlig, märkvärdig, underlig, kuriös, “mystisk”. Landsm. XVIII. 8: 23 (1900).
ENGSTRÖM 2Bok 40 (1909).
ST 1936, nr 21, s. 19. –                                                                                                                                                                                                                                    ANMÄRKNING: Ordet har i denna bet. använts i studentspr. i Uppsala redan på 1880­talet, se HELLQUIST EtymOrdb. (1921).

Vel, man kan jo ikke andet end smile med sådan en forklaring. Det er yderligere morsomt, når ens mange venner, med et ganske almindeligt otte til fire job, ofte synes at undertegnede er lidt underlig og mystisk, med dette faglige erhverv. Så, ja, jeg er en kufisk nørd!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: